Gå videre til hovedindholdet

Opslag

OL glippede med 1 minut for Jacob Simonsen

Jacob Simonsen vandt i dag sit andet danske mesterskab på Marathon distancen. Det gjorde han i tiden 2 timer, 11 minutter og 24 sekunder. Men selvom sejren er sød, så har Jacob alligevel grund til at ærgre sig. Der var nemlig OL-billetter på højkant på de københavnske gader i dag, søndag d.5 maj. Og målet var klart defineret.   Hvis Jacob Simonsen fra AGF Atletik kunne klare cuttet på 2 timer, 10 minutter og 20 sekunder, så var retten til OL deltagelse i hus. Men sådan blev det desvære ikke. Jacob kom i mål i tiden 2 timer, 11 minutter og 25 sekunder, blot 2 sekunder langsommere end hans rekord fra Valencia i 2023. Det er nu en kendsgerning at OL 2024 bliver uden en dansker på startlisten til Marathon, ligesom vi havde i Tokyo i 2021. Der var Thijs Nijhuis nemlig en del af den danske OL delegation og kom i mål som nummer 70 til det olympiske Marathon. Copenhagen Marathon blev vundet af Abdi Ali Gelecu fra Bahrain, som kom i mål efter 2 timer, 9 minutter og 11 sekunder.
Seneste opslag

Eritrea på to hjul - de første afrikanske prikker

D.17 maj 2022 kunne Biniam Girmay løfte armene i vejret efter han havde slået Mathieu van der Poel i en direkte sprinter duel under Giro D`Italia i 2022.     Etapen snoede sig fra Pescara til Jersi, uden de helt store stigninger. Perfekt terræn for den lynhurtige Girmay. Etapen havde ikke den store betydning for det samlede klassement, og for mange synes den ligegyldig i det store billede. Blot endnu en flad sprinter etape som endte i en massespurt.   Men for udviklingen af afrikansk cykelsport og for Eritreas unge drenge og piger er d.17 maj 2022 gået hen og blevet en historisk dag. Biniam Girmay fra det belgiske hold Intermarche var nemlig den første sorte afrikaner til at vinde en Grand Tour etape. Altså en kæmpestor milepæl for hele kontinentet.    Og det er ikke helt tilfældigt at Eritrea er gået hen og blevet en habil cykelnation. Historien om cykling i Eritrea starter helt tilbage i 1930`erne. For at komme til bunds i landets historie, og forhold til jernhesten må vi dykke ned i

Cykelløbet der aldrig blev kørt – traktorkaos i Andalusien.

  Vuelta a Andalucia Ruta Ciclista del Sol.  Er det fulde navn for det traditionsrige etapeløb, som snor sig gennem det andalusiske landskab. Løbet blev kørt for første gang i 1925, dog efterfulgt af en 30 år lang pause, før det blev genoptaget i 1955.    Siden da er det profesionelle cykelfelt hvert år vendt tilbage til Sydspanien. Sådan skulle det også have været i 2024.    Der var lagt i kakkelovnen til en udgave nr.70. Store navne som Juan Ayuso, Felix Gall, tidligere vinder Wout Poels og Santiago Buitrago skulle forsøge at gøre det samme som Tadej Pogacar gjorde for omtrent et år siden.    Det blev nemlig til 3 ud af 5 etapesejre og en klassementssejr for det slovenske stjerneskud.    Onsdag d.14 februar var det meningen at 2024 udgaven skulle have startet. Men sådan blev det ikke.    En blokade efter 40 kilometer af ruten bestående af traktorer stod i vejen for cykelfeltet.   De ofte utjekkede og tvivlsomme løbs arrangører fra det spanske land kunne ikke formå at tilbyde rytterne

FA - hvornår gik det galt?

  FA, det engelske forbund, blev grundlagt i 1863, og var den første fodboldorganisation nogensinde. Det var også dem der satte sig ned og definerede sportens officielle regelsæt.   Grundlæggerne, kom fra kirkerne og kostskolerne og så klare opdragende elementer i sporten såsom fairplay og teamwork. Dette samt det åbenlyse fysiske aspekt i sporten, gjorde, at det blev en integreret del af kostskolerne. Spillet blev baseret på den gængse legemskultur, der bar præg på en alsidig udvikling og generel udvikling i kompetencer hos de udøvende.     Op i gennem 1870’erne, blev fodbold introduceret i de urbaniserede miljøer, hvor arbejderne nu var samlet og skulle finde noget at bruge deres fritid på.    Som David Conn siger: ”Når nu man var tvunget til at arbejde sammen, kunne man da lige så godt også spille fodbold sammen i fritiden”.   Det var her der skete et brud på spillets traditioner som der førhen havde eksisteret ilandsbysamfundet i England. Kostskolerne så også sporten som et led i a

Hitlers brug af OL i 1936.

Når man skal udpege, hvornår der for første gang bliver brugt sportswashing, bliver man ofte ført tilbage til OL i 1936. Det bliver peget på som det mest berømte og berygtede eksempel på en politisk brug af et mega-event.    Dette grundet, at det blev afholdt af Nazisterne og Adolf Hitler. De ville igennem de olympiske lege, fremvise den nazistiske ideologi i symbiose med Tyskland, som et samlet Stortyskland.     Tyskland der havde fået tildelt værtskabet en del år forinden, var faktisk skeptiske for om de overhovedet ville være værter for de olympiske lege, men dette ændrede sig efter Hitler, havde set hvilken effekt de havde på henholdsvis Amsterdam i 1928 og Los Angeles i 1932.    De så altså at demokratiske styrer, kunne bruge mega-events, til at forbedre sit image, og derigennem opnå legitimitet fra resten af verden. Derfor valgte de at beholde legene, med Berlin som værtsby, på trods af Hitlers manglende sportsinteresse.    OL i 1936 endte med at blive de, på daværende tidspunkt