Jacob Simonsen vandt i dag sit andet danske mesterskab på Marathon distancen. Det gjorde han i tiden 2 timer, 11 minutter og 24 sekunder. Men selvom sejren er sød, så har Jacob alligevel grund til at ærgre sig. Der var nemlig OL-billetter på højkant på de københavnske gader i dag, søndag d.5 maj. Og målet var klart defineret.
Hvis Jacob Simonsen fra AGF Atletik kunne klare cuttet på 2 timer, 10 minutter og 20 sekunder, så var retten til OL deltagelse i hus. Men sådan blev det desvære ikke. Jacob kom i mål i tiden 2 timer, 11 minutter og 25 sekunder, blot 2 sekunder langsommere end hans rekord fra Valencia i 2023.
Det er nu en kendsgerning at OL 2024 bliver uden en dansker på startlisten til Marathon, ligesom vi havde i Tokyo i 2021. Der var Thijs Nijhuis nemlig en del af den danske OL delegation og kom i mål som nummer 70 til det olympiske Marathon.
Copenhagen Marathon blev vundet af Abdi Ali Gelecu fra Bahrain, som kom i mål efter 2 timer, 9 minutter og 11 sekunder.
Denne artikel er skrevet af August Willadsen.

Kommentarer
Send en kommentar