For godt en måned siden blev OL i Paris rundet af med en afslutningsceremoni på det olympiske stadion, Stade de France. I dagene forinden var arenaen fyldt med verdensklasse atleter, som kæmpede i hver deres forskellige discipliner, og blandt dem var fire danskere. Simon Hansen og Ida Karstoft stillede op i henholdsvis 100-meter og 200-meter sprint men måtte desvære vende tomhændet hjem uden nogen form for succes. Og så var der de to danske kaste-atleter. Lisa Brix Pedersen som akkurat gik glip af diskos finalen, og til sidst den mest succesfulde atletik dansker ved årets OL, hammerkasteren Katrine Koch Jakobsen. Katrine kastede sig videre fra kvalifikationsgruppen med et kast på 73.09 meter og dermed kunne hun kalde sig olympisk finale-deltager. I kølvandet på legene er Katrine vendt hjem til en ny virkelighed. Lige pludselig er der en helt ny opmærksomhed på hende som atlet og der er en forventning om hun i fremtiden skal være med helt fremme i international hammerkast. Jeg mø...