Gå videre til hovedindholdet

Danmarks første PL guld: Alexander Hillhouse svømmer sig i historiebøgerne.

Torsdag d.29 august blev en historisk dag for dansk parasport og ikke mindst for den 20-årige svømmer Alexander Hillhouse. Klokken 18.30 skulle han svømme finale i butterfly på 100 meter distancen, og det endte med en sejr og dermed en guldmedalje til Alexander. Danmarks første medalje ved årets PL er hermed i hus.


Før Alexander kunne deltage i finalen skulle han i gennem et indledende heat fra morgenstunden af. klokken 10.30 stod Alexander og hans 6 konkurrenter klar til at hoppe i vandet i La Defense Arena. Blandt dem var brasilianske verdensrekord-holder og Paralympisk mester Gabriel Bandeira, som på forhånd var spået gode chancer for medalje.

Startskuddet lød og løbet var i gang. Alexander lagde stærkt ud, og allerede ved 25 meter var han forrest i feltet, med Bandeira lige i hælene. Ved vendingspunktet var Alexander fortsat i spidsen, og på de sidste 50 meter kunne man fornemme at Alexander godt vidste den var hjemme. Danskeren cruisede hjem og tog en førsteplads i Heat 2 i tiden 55.32. Med det var Hillhouse klar til finalen i næsthurtigste tid, blot slået af britiske William Ellard som svømmede 54.97 i sit Heat 1.




Klokken 18.30 var det som nævnt finaletid for danskeren, og nok engang var La Defense Arena fyldt til bristepunktet. De franske fans var i godt humør og stemningen i den paralympiske svømmearena var i top da de otte finaledeltagere blev præsenteret individuelt hver især. Qua sin hurtige tid i det indledende heat var danske Alexander den næstsidste til at blive introduceret og skulle svømme i bane fem. 

Det høje lydniveau faldt for en stund da atleterne stod klar ved breden af bassinet. Nok engang lød startskuddet, denne gang til den paralympiske finale, og i løbet af et splitsekund var de otte svømmere i vandet og de franske tilskuere i den syvende himmel. Alexander fik, modsat sit indledende heat, en smule langsom start og lå omkring nummer fire efter 25 meter. Men stille og roligt kæmpede Alexander sig tilbage og det var tydeligt at den unge dansker, trods sin korte karriere, var propfyldt med erfaring i og med han ikke gik i panik eller lod sig frustrere af sin langomme start. 

Ved 50 meter mærket var Alexander i den grad tilbage i kampen om guldet og han vendte som nummer tre, men ikke langt efter den førende svømmer, William Ellard og med Bandeira fra Alexanders indledende heat på andenpladsen. På de sidste 50 meter havde Alexander et par meter at indhente på de to rivaler. Han fik langsomt men sikkert spist sig ind på deres forspring og med 15 meter igen var det helt lige mellem de tre atleter. Nu handlede det udelukkende om ren råstyrke, og lige præcis den hev Alexander Hillhouse ud af ærmet hvilket resulterede i en tid på 54.61 og dermed en guldmedalje, og ikke nok med det så slog den unge para-svømmer også den Paralympiske rekord som før i dag var sat af dagens bronzevinder, brasilianske Gabrial Banderia. Sølvet blev vundet af William Ellard fra Storbritanien. 


Alexander var hurtig om at fejre sin forrygende præstation og kunne ikke ty sig fra at tømme lungerne, og råbe sin begejstring udover arenaen med armene i vejret. Den begejstring tog han med sig videre da DR Sporten snakkede med ham kort efter den store sejr. "Det er en drøm, der bliver til virkelighed. I januar 2024 drømte jeg om at vinde en PL-medalje, og nu blev det til virkelighed, og jeg lavede en kanonrekord. Jeg er sindssygt glad for det, jeg har gjort", lød det fra den nykronede paralympiske mester på 100 meter butterfly umiddelbart efter finalen.





Alexander er ikke færdig ved årets PL, eftersom han også stiller op i 200 meter fri og 100 meter rygsvømning. Det kan altså være at det hele først lige er begyndt for den unge svømmer fra Kastrup ved årets lege og at han skal i kamp om medaljer igen. 

Denne artikel er skrevet af August Willadsen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Optakt til de Paralympiske Lege: Danmark sender Nordens største delegation afsted til Paris.

De Olympiske Lege 2024 er et overstået kapitel, og den olympiske flamme er nu på vej til USA og mere specifikt til Los Angeles, som har privilegiet af at afholde legene i 2028. Men før vi kommer så langt er der en stor begivenhed som skal findes sted i Paris inden længe. Der er naturligvis tale om de Paralympiske Lege. Para atleter fra hele verden skal dyste i 22 sportsgrene i arenaer rundt om i Paris. Præcis ligesom de olympiske atleter gjorde for kort tid siden. Det hele bliver skudt igang med en åbningsceremoni d.28 august, og det bliver med en historisk stor dansk PL-delegation. Hele 32 atleter skal repræsentere Dannebrog ved årets lege i Paris. Her hos Sport & Debat får du en gennemgang over de 32 atleter, og et bud på hvem du skal holde øje med, samt hvem vi skal sætte vores lid til at hente medalje hjem til Danmark. Den første atlet jeg gerne vil fremhæve er Daniel Wagner . Daniel er 31 år gammel, og har vundet tre bronzemedaljer i længdespring, i London 2012 og igen i Rio...

Katrine Koch Jakobsen: Olympisk atlet og forbillede for den nye generation

For godt en måned siden blev OL i Paris rundet af med en afslutningsceremoni på det olympiske stadion, Stade de France. I dagene forinden var arenaen fyldt med verdensklasse atleter, som kæmpede i hver deres forskellige discipliner, og blandt dem var fire danskere. Simon Hansen og Ida Karstoft stillede op i henholdsvis 100-meter og 200-meter sprint men måtte desvære vende tomhændet hjem uden nogen form for succes. Og så var der de to danske kaste-atleter. Lisa Brix Pedersen som akkurat gik glip af diskos finalen, og til sidst den mest succesfulde atletik dansker ved årets OL, hammerkasteren Katrine Koch Jakobsen.  Katrine kastede sig videre fra kvalifikationsgruppen med et kast på 73.09 meter og dermed kunne hun kalde sig olympisk finale-deltager. I kølvandet på legene er Katrine vendt hjem til en ny virkelighed. Lige pludselig er der en helt ny opmærksomhed på hende som atlet og der er en forventning om hun i fremtiden skal være med helt fremme i international hammerkast. Jeg mø...