For en uge siden blev den olympiske flamme tændt, i hjertet af Paris. Siden da har den franske hovedstad været vidne til hæsblæsende medaljeafgørelser, olympiske rekorder og skandaler og sidst men ikke mindst så har Paris været vidne til et hav af danske atleter i verdensklasse. Det er endnu ikke blevet til danske medaljer, men alt tyder på at de er på vej. Her får du dit daglige overblik over årets olympiske lege.
Anderledes gik det for Anders Skaarup og Kim Astrup, som gik på banen klokken 14.00 og som vandt en snæver sejr over den sydkoreanske double med Kang og Seo. Begge sæt var utrolig tætte hele vejen i gennem og i andet sæt kom Anders og Kim tilbage fra 18-20 til at vinde kampen med 22-20. De to danskere fortsætter deres turnering i dag når de møder taiwanske Yang og Lee klokken 12.00
De to singleherrer Viktor Axelsen og Anders Antonsen fortsætter deres olympiske turnering i dag, når de hver især spiller kvartfinaler senere i aften. Klokken 19.55 Anders Antonsen verdens nummer 7malaysiske Lee mens Viktor Axelsen efter planen skal på banen klokken 21.05 mod singaporeanske Loh. Vinder de to danskere er der mulighed for to danskere i finalen eftersom de ikke kan møde hinanden i semifinalen.
Den danske bueskytte Kirstine Danstrup Andersen fik ikke meget oprejsning efter sin dårlige kvalifikation på OL`s første dag. Kirstine var oppe i mod kinesiske Jiaman Li og tabte 6-0. Dermed er Kirstine færdig ved årets lege.
De danske golfspillere Thorbjørn Olesen og Nicolai Højgaard fik i går indledt deres OL. Efter første dag på golfbanen ligger Nicolai nummer 29, mens Thorbjørn må takke med en 41.plads. Begge danskere skal igen i dag på banen.
Svømmeren Helena Rosendahl Bach missede akkurat en bronzemedalje i går da hun sluttede som nummer fire på kvindernes 200 meter butterfly. Helena startede langsomt ud og lå længe nede som nummer 6-7, men hendes udholdenhed kom hende til gode og sådan kunne hun avancere op gennem feltet. Slutspurten blev sat ind på de sidste 50 meter, men der manglede lige det sidste. Havde løbet varet i 20 meter mere er jeg sikker på at Danmark havde været i besiddelse af deres første OL medalje ved årets lege.
BMX`eren Malene Kejlstrup Sørensen er i semifinalen efter hun i går, efter en 16.plads i indledende heat, vandt sit opsamlingsheat. Malenes semifinale finder sted i dag klokken 20.15.
Det er slut med forhåbninger om medaljer til dansk roning ved årets OL. Det er en kendsgerning efter Sverri Nielsen glippede A-finalen med blot få meter. En tredjeplads var det der skulle til for en plads i medaljeracet, men græske Stefanos Ntouskos ville det anderledes. Også den danske kvindelige otter med styrmand er ude af kampen om medaljer. De ni danske damer skulle i går ud i opsamlingsheat efter en sidsteplads i indledende heat. Men heller ikke i går blev det til dansk succes. Otteren sluttede igen på en sidste plads, og er dermed færdig ved Paris legene. Samtidig blev den danske firer uden styrmand nummer to i deres B-finale og slutter samlet som nummer otte.
Ligesom de fleste andre dage ved årets OL var der også gang i dem olympiske sejlads-arena.i Marseille i går. Her blev det til en 11, 13 og 21.plads i Windsurfing til Johan Søe og han ender dermed som nummer 14 sammenlagt og går glip af medalrace. Johan er dermed færdig ved årets OL.
De to danskere ILCA sejlere kom også i går på vandet. Her hentede Johan Schubert en 29.plads i både første og anden sejlads og ligger nummer 31 samlet efter første dag på vandet. En smule bedre gik det for den forsvarende OL-vinder Anne Marie Rindom som sluttede på en 7.plads i første og eneste sejlads. Begge danskere fortsætter deres færd fra klokken 12.00 af i dag.
De danske håndboldkvinder kunne i går aftes fejre endnu en sejr. 28-27 sluttede kampen, som danskerne havde fint styr på i største delen af de to gange 30 minutter. Mie Højlund blev dansk topscorer med syv mål, mens Emma Friis og Rikke Iversen begge scorede fem. Her til morgen var det så herrernes tur. Klokken 09.00 var der kampstart mod Ungarn og det endte med en sejr på 28-25 til danskerne. Igen var det med Mathias Gidsel i en fremtrædende rolle og med otte scoringer.
Resten af verden:
I dag kommer der endelig gang i det olympiske atletikstadion Stade de France. Dagen indledes rent atletikmæssigt med et hav af kvalifikationer i blandt andet højdespring, trespring og kvindernes 100 meter. Senere på aften kommer der dansk islæt når Lisa Brix Pedersen skal kaste diskos-kast kvalifikationsrunde og dagen rundes af med mændendes 10.000 meter finale. Her skal der efter alt at dømme stå et slag mellem kenyanske Ebenyo og etiopiske Barega.
Mens verdenshurtigste mænd på 10.000 meter afgør medaljerne mellem sig vil der være gang i Stade Pierre-Mauroy i Lille. Her skal der nemlig spilles basketball i dag, og vigtigt af alt for værterne skal de franske herrer i kamp mod de tyske naboer klokken 21.00
Hvis man ikke er til basketball, så kan man med fordel kigge mod Bordeaux Stadium hvor de franske værter byder op til en revanche fra VM finalen 2022 i Qatar. Frankrig møder Argentina i mændenes kvartfinale, samtidig med de spanske europamestre møder Spanien, Egypten og Paraguay tørner sammen og Marokko og USA mødes.
Igen i dag er der godt gang i det olympiske bassin, og der er efter alt at formode lagt i kakkelovnen til en række spændende, dramtiske og nervepirrende finaler. Klokken 20.30 svømmer mændene deres 50 meter fri finale og et kvarter efter er det tid til 200 meter medley finalen.
Vi er nået til semifinalerne ved de forskellige olympisk tennisturneringer. Klokken 13.30 møder Carlos Alcaraz canadiske Felix Auger-Aliassime mens verdens nummer to Novak Djokovic skal op i mod italienske Lorenzo Musetti som besidder en 11.plads på verdensranglisten. Umiddelbart efter de to har afgjort hvem af dem der skal i finalen er det tid til finalen i mixed double når tjekkiske Siniakova og Mahac møder kinesiske Wang og Zhang.
Den italienske premierminister, Giorgia Meloni, ankom i dag til OL-byen for at hilse på landets atleter. Blandt dem var der særlig opmærksomhed omkring én atlet. Tidligere på dagen havde den kvindelige bokser Angela Carini nemlig trukket sig fra sin kamp mod den kontroversielle algerier, Imane Khelif.
Khelifs deltagelse ved OL har udløst kritik, da hun ikke har to X-kønskromosomer, som traditionelt definerer en kvinde. I stedet viser tidligere resultater, at Khelif har et X- og et Y-kromosom, hvilket biologisk set klassificerer hende som en mand.









Kommentarer
Send en kommentar