Gå videre til hovedindholdet

OL Dag 13: Endnu en medaljechance for superstjernen Noah Lyles

Endnu en OL dag står foran os, og endnu en nervepirrende sprinterfinale er i vente. I aften løber den amerikanske stjerne Noah Lyles sin anden olympiske finale ved Paris legene når han skal prøve kræfter med 200 meter distancen. Sport & Debat leverer dit daglige dansker program, tilsat internationale nyheder. 




Dagen i går startede med danskerne i vandet på det olympiske kajakanlæg. Både Emma Aastrand Jørgensen og Rene Holten Poulsen skulle ud på deres individuelle, indledende heat. Første dansker var Emma og det gik over alt forventning, da hun roede sig ind på en andenplads og dermed en semifinale.


En smule anderledes gik det i Renés indledende heat, eftersom han ikke kunne følge med de forreste til sidst. Han røg i et opsamlingsheat, og der var der endelig succes at hente for den erfarne danske kajakroer. Renés plads i semifinalen var faktisk aldrig i særlig stor fare, og han vandt en imponerende førsteplads.


René lå længe som nummer to i sit Heat bag den belgiske båd, men da den belgiske båd, cirka halvvejs, blev ramt af et stykke tang faldt den tilbage og René kunne dermed cementere sin førsteplads og semifinale plads. René lå sågar så godt til at han kunne slappe af en smule af på de sidste 100 meter. “Det er superfedt for mig, når jeg kan komme højt nok op til, at jeg også kan slappe af ned ad banen”, fortalte danskeren til TV 2 Sport.




I dag er det så tid til at den mandlige firerkajak skal ro deres semifinale. Klokken 12 skal danskerne op imod Litauen, New Zealand, Ungarn og Tyskland med mulighed for en finale klokken 13.50


De to danske kvindelige golfspillere Nanna Koerstz Madsen og Emily Pedersen havde ikke det helt store hæld i golfkøllen i går morges. De sluttede henholdsvis med 74 og 73 slag, to slag og et slag over par. De fortsætter begge deres OL fra klokken 09.30 i dag, og kan kun håbe på en smule mere held i dag. Emily ligger før i dag nummer 26 mens Nanna indtager en 30.plads




Den danske skater Viktor Solmunde fik desvære aldrig ordentlig gang i boardet da han desværre gik glip af herrernes, “Park” finale. Finalen blev vundet af australske Keegan Palmer.


Anne Marie Rindom kunne endelig fejre sin sølvmedalje i dag, efter kvindernes medaljerace endelig blev afviklet. Rindoms sølvmedalje var egentlig i hus allerede før sejladsen var afviklet, men rent formalia mæssigt skulle den sidste sejlads løbe af stablen før den danske fanebærer kunne kalde sig olympisk sølvvinder. Det blev den, og det endte med en femte plads til Anna Marie. 





Det danske fire kilometer hold i banecykling var i går, den ene halvdel af en nervepirrende bronzekamp. De fire danske baneryttere var oppe i mod Italien, som stiller med et stærkt hold med blandt andet tempofænomenet Filippo Ganna, som til dagligt cykler for INEOS og Jonathan Milan, som før denne sæson skiftede til Mads Pedersens hold Lidl-Trek. 


Ligesom til semifinalen mod Storbritanien startede det danske hold rigtig godt ud med Italien. Danskerne startede faktisk godt at de have 0,8 sekunders forspring med 1000 meter til mål. Men så skete det der aldrig må ske i et 4 kilometers holdforfølgelsesløb. 


Carl Frederik Bevort, som tidligere i løbet tog en massiv føring mistede hjulet til sin mand foran sig, og dermed opstod der store huller mellem det danske hold. Det ødelagde fuldkommen tempoet, og fra det sekund af blev forspringet kun mindre og mindre. Til sidst vendte stillingen sig og italienerne kunne kalde sig olympiske bronze-medalister. 


Der er chance for en smule oprejsning i dag hvor Niklas Larsen og Tobias Aagard skal deltage i det famøse Omnium løb som Lasse Normann Hansen som bekendt vandt tilbage i London i 2012 imod alt forventning. Omnium består af fire discipliner, hvori man scorer point. Den rytter med flest point til sidst vinder samlet. Niklas og Tobias får konkurrence fra nogle af WorldTour feltets store navne. Blandt andet den australske sprinter Sam Welsford, colombianeren og Giro d`Italia etapevinderen Fernando Gaviria, den erfarne sprinter og banerytter Elia Viviani og puncheur-rytteren Ethan Hayter fra Storbritanien. 




Selvom den danske bryder Turpal Bisultanov tabte sin kvartfinale til bulgarske Semen Novikov er han tilbage i turneringen, og på jagt efter en bronzemedalje. Der gælder nemlig nogle helt særlige regler i brydning som betyder, at de modstandere som de to finalister har besejret på deres vej, træder ind i en opsamlingsturnering hvor der er bronze på højkant. 


Torsdag formiddag klokken 11 tages der hul på opsamlingsturneringen, hvor Turpal Bisultanov skal op mod georgieren Lasha Gobadze.

Lykkedes det at besejre Gobadze, så venter der en bronzekamp mod ungarske David Losonczi.




De danske håndboldherrer er i OL semifinalen efter en gyser af en kamp mod naboerne fra Sverige. Danskerne kom en smule langsomt fra start, men halvvejs inde i første halvleg fik Mathias Gidsel og resten af det danske hold styr på sagerne. De to danske keepere Niklas Landin og Emil Nielsen kom dog ikke for alvor i gang i første halvleg og dermed gik de to hold til pause med stillingen 16-16. Kampen tippede frem og tilbage i de sidste 30 minutter, men alligevel endte det til fordel for danskerne, som kunne storme ind på banen i jubel over 32-31 sejren. Håndboldherrerne møder Slovenien i semifinalen. Spanien og Tyskland spiller i den anden semifinale.


I dag er det så kvindernes tur til at indtage Stade Pierre-Mauroy når de tager imod de norske kvinder. Danskerne vil i den grad være revanche lystne efter deres 18-27 nederlag i gruppespilet. Kampen spilles klokken 21.30. Tildlige på dagen, klokken 17.30, spilles den anden semifinale mellem Sverige og Frankrig.



Resten af verden:


Klokken 20:30 bliver Stade de France endnu en gang bomstille. Alle 70.000 mennesker til stede vil holde vejret, for så at lade jublen bryde løs når startskudet går til mændenes 200 meter finale. Her vil 100 meter guld-medalisten Noah Lyles uomtvisteligt være favorit, men det er også værd at holde øje med Letsile Tebogo fra Botswana og Noah Lyles` holdkammeret Kenneth Bednarek.





Umiddelbart efter Noah og resten af 200 meter løberne er kommet i mål vil der være fokus på en række andre amerikanske atleter. Nemlig de USA`s basketball hold, som møder Nikola Jovic og resten af det serbiske hold i mændenes semifinale klokken 21.00. Tidligere på dagen klokken 17.30 spiller Victor Wembanyama og resten af det franske basket hold mod tyskerne i den anden semifinale. 





Klokken 17.00 ligger Beaujoire Stadium i Nantes hus til en hæsblæsende bronzekamp i mændenes fodboldturnering. De to nordafrikanske nationer Egypten og Marokko mødes i hvad der forventes at blive et dramatisk opgør


Denne artikel er skrevet af August Willadsen.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Danmarks første PL guld: Alexander Hillhouse svømmer sig i historiebøgerne.

Torsdag d.29 august blev en historisk dag for dansk parasport og ikke mindst for den 20-årige svømmer Alexander Hillhouse. Klokken 18.30 skulle han svømme finale i butterfly på 100 meter distancen, og det endte med en sejr og dermed en guldmedalje til Alexander. Danmarks første medalje ved årets PL er hermed i hus. Før Alexander kunne deltage i finalen skulle han i gennem et indledende heat fra morgenstunden af. klokken 10.30 stod Alexander og hans 6 konkurrenter klar til at hoppe i vandet i La Defense Arena. Blandt dem var brasilianske verdensrekord-holder og Paralympisk mester Gabriel Bandeira, som på forhånd var spået gode chancer for medalje. Startskuddet lød og løbet var i gang. Alexander lagde stærkt ud, og allerede ved 25 meter var han forrest i feltet, med Bandeira lige i hælene. Ved vendingspunktet var Alexander fortsat i spidsen, og på de sidste 50 meter kunne man fornemme at Alexander godt vidste den var hjemme. Danskeren cruisede hjem og tog en førsteplads i Heat 2 i tiden ...

Optakt til de Paralympiske Lege: Danmark sender Nordens største delegation afsted til Paris.

De Olympiske Lege 2024 er et overstået kapitel, og den olympiske flamme er nu på vej til USA og mere specifikt til Los Angeles, som har privilegiet af at afholde legene i 2028. Men før vi kommer så langt er der en stor begivenhed som skal findes sted i Paris inden længe. Der er naturligvis tale om de Paralympiske Lege. Para atleter fra hele verden skal dyste i 22 sportsgrene i arenaer rundt om i Paris. Præcis ligesom de olympiske atleter gjorde for kort tid siden. Det hele bliver skudt igang med en åbningsceremoni d.28 august, og det bliver med en historisk stor dansk PL-delegation. Hele 32 atleter skal repræsentere Dannebrog ved årets lege i Paris. Her hos Sport & Debat får du en gennemgang over de 32 atleter, og et bud på hvem du skal holde øje med, samt hvem vi skal sætte vores lid til at hente medalje hjem til Danmark. Den første atlet jeg gerne vil fremhæve er Daniel Wagner . Daniel er 31 år gammel, og har vundet tre bronzemedaljer i længdespring, i London 2012 og igen i Rio...

Katrine Koch Jakobsen: Olympisk atlet og forbillede for den nye generation

For godt en måned siden blev OL i Paris rundet af med en afslutningsceremoni på det olympiske stadion, Stade de France. I dagene forinden var arenaen fyldt med verdensklasse atleter, som kæmpede i hver deres forskellige discipliner, og blandt dem var fire danskere. Simon Hansen og Ida Karstoft stillede op i henholdsvis 100-meter og 200-meter sprint men måtte desvære vende tomhændet hjem uden nogen form for succes. Og så var der de to danske kaste-atleter. Lisa Brix Pedersen som akkurat gik glip af diskos finalen, og til sidst den mest succesfulde atletik dansker ved årets OL, hammerkasteren Katrine Koch Jakobsen.  Katrine kastede sig videre fra kvalifikationsgruppen med et kast på 73.09 meter og dermed kunne hun kalde sig olympisk finale-deltager. I kølvandet på legene er Katrine vendt hjem til en ny virkelighed. Lige pludselig er der en helt ny opmærksomhed på hende som atlet og der er en forventning om hun i fremtiden skal være med helt fremme i international hammerkast. Jeg mø...