Endnu en dag er over os ved årets lege. En dag med danskere i aktion, krydret med en række af de allerstørste OL finaler. Her hos Sport & Debat får du et overblik over dagens olympiske program og nyheder.
I går blev de danske kajakroere endelig sluppet løs. Både den mandlige firerkajak og damernes toer roede deres indledende heat, men uden den helt store succes. Kajak disciplinen til OL er skruet sådan sammen, så du kan sikre dig en semifinale plads direkte fra dit heat, men slutter du uden for semifinale pladserne skal du ud i en kvartfinale. På samme måde som de opsamlingsheat vi har set i Roning.
Begge danske både formåede ikke at slutte blandt semifinale pladserne, og skulle dermed ud i en kvartfinale. Her blev Victor Gairy Aasmul, Lasse Bro Madsen, Morten Graversen og Magnus Sibbersen i herrernes firer nummer tre og er dermed klar til semifinale som finder sted torsdag. Emma Aastrand og Frederikke Hauge hos damerne havde dog ikke samme held i sprøjten i deres kvartfinale. De to danske damer blev nummer fem i kvartfinalen og går dermed glip af semifinalen.
Heldigvis for Emma Aastrand har hun endnu en chance i dag, når hun skal tage del i et individuelt heat på 500 meter distancen klokken 10.15. Ikke nok med at Emma skal i vandet får vi også Rene Holten Poulsen at se. Den danske kajaklegende stiller op i 1000 meter individuelt og hans heat er klokken 10.45
De danske håndbolddamer leverede en pragtfuld præstation da de slog Holland med 29-25 i den olympiske kvartfinale. Det startede ellers dårligt ud for Danmark, som efter et kvarter så ud til at være udspillede. Danskerne var bagud med 1-5 efter kort tid. Et overtal af hollandske fans på lægterne på Pierre Mauroy Stadium i Lille var efter al formodning med til at gøre det danske spil mere nervøst. Mange bolde blev smidt væk i angrebet og den hollandske keeper stod med en redningsprocent på 44% efter første halvleg.
Danskerne fik dog langsomt, men sikkert kæmpet sig tilbage i kampen og lige pludselig var der tur i den. Kampen gik fra 7-10 til hollænderne til at stå 11-10 til Danmark ved pausen. Det gode spil fortsatte i starten af anden halvleg og efter få minutter stod kampen 10-15 til de danske damer. Det blev nu en låst affære og der blev stort set byttet mål resten af kampen før Sandra Toft, Mette Tramborg og resten af holet kunne løfte armene i vejret ved slutfløjtet. Emma Friis og Anne-Mette Hansen bliver danske topscorere med 6 mål hver.
I dag er det herrernes tur. Klokken 17.30 møder Mikkel Hansen og co. Sverige i den olympiske kvartfinale. Der har indtil nu ikke været nogen slinger i valsen for de danske håndboldherrer. Fem sejre på fem kampe og alle kæder på det danske hold spiller op til deres bedste. Angrebsspillet er hurtigt og flydende qua Mathias Gidsel og Simon Pytlicks højre niveau. Forsvaret står bundsolidt takket være Magnus Saugstrup og Lucas Jørgensen. Sidst men ikke mindst er både Emil Nielsen og Niklas Landin kommet godt fra land i det danske mål.
De svenske herrer har også leveret på et højt niveau, men alligevel er de ærgerlige over at trække Danmark allerede i kvartfinalen. “Vi vil ikke have Danmark”, sagde svenskernes største stjerne Jim Gottfridsson efter gruppespil sejren over Japan. Den svenske presse er heller ikke just imponeret over hvordan turneringstræet arter sig. “Sveriges mareridt. Møder Danmark i kvartfinalen”, lød det i Aftonbladet
Det danske hold til Banecykling var i går aftes oppe i mod det britiske i 4000 meters hold forfølgelsesløb. Det danske hold bestående af Carl Bevort, Rasmus Lund, Tobias Aagard og Niklas Larsen startede ud med at ligge ekstremt lige med briterne, som blandt andet har WorldTour rytter Ethan Hayter på holdet. Ved 2 kilometer mærket så det godt ud for danskerne. De øgede en smule hver runde, og det lignede en dansk sejr.
Men så kom der for alvor ild under briterne og med 500 meter igen vendte den danske føring til en smal overhånd til briterne. Det sluttede desvære med britisk sejr, cirka et halvt sekund foran danskerne. Danmark skal nu cykle bronzekamp mod Italien med tempofænomenet Filippo Ganna og sprinterkongen fra Giro d`Italia Jonathan Milan. Det sker i aften klokken 18.20.
Den danske hammerkast atlet Katrine Koch Jacobsen deltog i går i kvindernes finale efter at hun på imponerede vis clearede kvalifikations distancen i søndags med et kast på hele 73 meter. Hun kunne dog desvære ikke gøre kunsten efter i finalen og sluttede på tiendepladsen med et kast på 71,65 meter. “Jeg synes egentlig, at jeg var virkelig klar i krop og hoved, da jeg varmede op og kom ind på stadion og til prøveforsøg. Men jeg havde måske lidt svært ved at slappe af i det og bare kaste. Men 71,65 er bedre end mit VM sidste år. Så jeg er selv rimelig tilfreds med det. Og at være i en finale til første OL er jeg virkelig stolt over. Det kunne have været fedt, hvis det bare havde spillet ligesom i kvalifikationen. Men det er svært at bede om det to gange”, lød det fra en stolt Katrine efter finalen.






Kommentarer
Send en kommentar