Gå videre til hovedindholdet

OL Dag 10: Noah Lyles, den nye olympiske konge

Velkommen til Dag 10 af OL i Paris 2024. Dagens artikel har mindre fokus på gårsdagens danske resultater og dagens danske program, og i stedet zoomer Sport & Debat i dag ind på søndagens helt store vinder, nemlig den nykronede og olympisk guldbelagte amerikanske supersprinter Noah Lyles.


Søndagens danskere:


Ida Karstoft sluttede ikke i top-3 i hendes indledende heat på damernes 200 meter og er dermed ikke videre til semifinalen i første omgang.


Katrine Koch Jacobsen kastede over de gyldne 73 meter i kvindernes hammerkast kvalifikation og er dermed klar til onsdagens finale.


Viktor Axelsen slog indiske Lakshya Sen i to sæt 22-20, 21-14 og kan nu erklære sig OL finale klar. Viktor har dermed samtidig sikret sig en OL medalje.


Helt lige så godt som i lørdags gik det ikke for dressurrytterne i går. Daniel Bachmann Andersen endte som nummer syv, mens Nanna Skodborg Merrald blev nummer ni. Medaljehåbet Laudrup-Dufour blev nummer fem.


Johan Schubert blev nummer 21 i sin første sejlads og diskvalificeret i sin anden, mens Anne Marie Rindom blev nummer 15 og 4 og samlet ligger nummer to og 8.sejlads. Natacha Pedersen og Mathias Borreskov hentede en 16.plads og to 10.pladser i deres tre sejladser og er samlet nummer 10. 


De danske cykeldamer havde ikke held i sprøjten på ruten i går. Bedste dansker blev Cecilie Uttrup Ludwig som endte som nummer 29.


De danske håndboldherrer tog en sikker sejr over nordmændene på 32-25 og vinder dermed gruppespillet med lutter sejre.


Mandagens danske program:


De danske bordtennis spillere tager i mod Sverige i 1/8 finalen af holdturneringen klokken 10.00


Cirka klokken 12.00 sejler Natacha Pedersen og Mathis Borreskov ud på deres 7-9 sejlads, og omtrent samtidig sætter Anne Marie Rindom sejl når hun skal ud på sejlads 9-10. Et par timer senere klokken 14.45 er det Johan Schubert som skal ud på selvsamme sejladser.


Ida Karstoft, som i går ikke løb sig videre til 200 meter semifinalen får endnu en chance i dag. Klokken 13.00 løber Ida opsamlingsheat hvor hun har mulighed for at kvalificere sig til aftenens semifinaler som løbes fra klokken 20.45 af.


Det er ikke slut med ridning til årets OL. I dag er det danske Andreas Schous tur når han 14.50 deltager i spring kvalifikationen. 


Men dagens højdepunkt er uomtvisteligt Viktor Axelsens badminton single finale. Klokken 15.40 tager Viktor i mod Kunlavut Vitidsarn fra Thailand. Kunlavut ligger nummer otte på verdenstangslisten.


I dag skal de danske baneryttere for første gang i aktion. Klokken 17.30 deltager de i tidtagningen til holdløbet. 


Verdens hurtigste mand, Noah Lyles


Et skridt ændrer historien – et skridt på månen, et skridt på et kontinent, eller et skridt over målstregen som nummer et for første gang i 20 år. Et skridt var alt, hvad Noah Lyles førte med i mændenes 100 meter OL-finale søndag aften, men et skridt var alt, hvad han behøvede.




Lyles` guldmedalje i 100-meter sprinten er den første af en amerikaner siden de olympiske lege i Athen 2004, da Justin Gatlin vandt den på 9,85 sekunder. Gatlins tid ville kun have rakt til en delt femteplads i dette års løb. Det er første gang i historien, at syv mænd krydsede målstregen på under 9,90 sekunder i en OL finale. Lyles løb den på 9,784 sekunder, og slog Jamaicas Kishane Thompson med fem tusindedele af et sekund.


Lyles eksploderede ind på den fyldte scene i Paris’ Stade de France. Han mødte et larmende publikum fyldt med et lysshow i arenaen, og med sin egen massive mængde af energi opfordrede han dem til at opildne atmosfæren endnu mere, før han stillede sig klar ved startblokken.


Den massive jubel og energi som Stade de France osede af, blev med et erstattet af fuldkommen stilhed. Samtlige mennesker på den franske nationalarena holdte vejret i sekunder op til startskudet. Så lød det famøse startskud og stilheden udviklede sig igen til ellevild jubel og en energiudladning af olympiske dimensioner fra de otte finaledeltagere. 


Noah Lyles havde den langsomste reaktion på startskuddet og lå på sidstepladsen, ottende, de første 40 meter. Han rykkede op på syvendepladsen ved 50 meter, hvor han passerede den amerikanske holdkammerat Kenneth Bednarek, og sprang til tredjepladsen ved 60 meter, hvor han jagtede jamaicanske Thompson, der var verdens hurtigste mand før løbet og ville forblive det i blot 30 meter mere.


De sidste 10 meter lænede Lyles og Thompson sig ind mod målstregen sammen med fem andre sprintere. Det resulterede i et syv-vejs fotofinish. Atleterne måtte vente på de officielle resultater.





Umiddelbart i de første få sekunder efter løbet lignede det af Kishane Thompson fra Jamaica var den nye olympiske mester. Lyles gik over til Thompson for at lykønske ham.


"Efter løbet, hvor vi ventede på, at navnene skulle dukke op, gik jeg over til Thompson, og for at være ærlig så sagde jeg “jeg tror du vandt den her””, sagde Lyles til pressen i timerne efter løbet. 


Men så dukkede resultaterne op. Én efter én blev de vist på skærmen med Lyles som guldvinder, Thompson som sølvvinder, og Team USA's Fred Kerley som bronzevinder. Lyles’ førsteplads i 100-meter sprinten er den 27-åriges første OL-medalje i denne disciplin.


"Mit navn dukkede op, og jeg tænkte, 'Åh min gud, jeg er fantastisk,'" sagde Lyles. "Jeg må være ærlig, jeg var ikke klar til at se det."


Lyles, vinder af 100- og 200-meter løbet ved verdensmesterskaberne i atletik i Budapest 2023, er ved at genopfinde sig selv som sprinter. Efter at have bevist sin dominans i 200 meter, søger Lyles nu at mestre 100 meter. Og netop det beviste han i dag at han er i stand til.





Man kan sige hvad man vil om den amerikanske flamboyante energibombe som Noah Lyles må siges at være, men man kan ikke komme uden om at Noah er god for sporten og at atletik og ikke mindst sprint nyder godt af den opmærksomhed som følger med en person som Noah Lyles. 


Når man tænker på verdens største atleter, som for eksempel Novak Djokovic, Usain Bolt, Lionel Messi og Lewis Hamilton tænker man ikke, “deres sportsgren har gjort dem berømte”, nej omvendt har de førnævnte navne evnen til at gøre deres sportsgren berømt, i kraft af deres personlighed og umådelige høje niveau. Lige præcis sådan en atlet er Noah Lyles. 


Noah har siden han vandt VM i Doha i 2019 været ansigtet udadtil for professionel atletik, og mange mener Noah er for useriøs og bare burde holde skruen i vandet, men med den måde han putter sin egen sport på landkortet igen er han uundværlig for atletikken. 


Denne artikel er skrevet af August Willadsen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Danmarks første PL guld: Alexander Hillhouse svømmer sig i historiebøgerne.

Torsdag d.29 august blev en historisk dag for dansk parasport og ikke mindst for den 20-årige svømmer Alexander Hillhouse. Klokken 18.30 skulle han svømme finale i butterfly på 100 meter distancen, og det endte med en sejr og dermed en guldmedalje til Alexander. Danmarks første medalje ved årets PL er hermed i hus. Før Alexander kunne deltage i finalen skulle han i gennem et indledende heat fra morgenstunden af. klokken 10.30 stod Alexander og hans 6 konkurrenter klar til at hoppe i vandet i La Defense Arena. Blandt dem var brasilianske verdensrekord-holder og Paralympisk mester Gabriel Bandeira, som på forhånd var spået gode chancer for medalje. Startskuddet lød og løbet var i gang. Alexander lagde stærkt ud, og allerede ved 25 meter var han forrest i feltet, med Bandeira lige i hælene. Ved vendingspunktet var Alexander fortsat i spidsen, og på de sidste 50 meter kunne man fornemme at Alexander godt vidste den var hjemme. Danskeren cruisede hjem og tog en førsteplads i Heat 2 i tiden ...

Optakt til de Paralympiske Lege: Danmark sender Nordens største delegation afsted til Paris.

De Olympiske Lege 2024 er et overstået kapitel, og den olympiske flamme er nu på vej til USA og mere specifikt til Los Angeles, som har privilegiet af at afholde legene i 2028. Men før vi kommer så langt er der en stor begivenhed som skal findes sted i Paris inden længe. Der er naturligvis tale om de Paralympiske Lege. Para atleter fra hele verden skal dyste i 22 sportsgrene i arenaer rundt om i Paris. Præcis ligesom de olympiske atleter gjorde for kort tid siden. Det hele bliver skudt igang med en åbningsceremoni d.28 august, og det bliver med en historisk stor dansk PL-delegation. Hele 32 atleter skal repræsentere Dannebrog ved årets lege i Paris. Her hos Sport & Debat får du en gennemgang over de 32 atleter, og et bud på hvem du skal holde øje med, samt hvem vi skal sætte vores lid til at hente medalje hjem til Danmark. Den første atlet jeg gerne vil fremhæve er Daniel Wagner . Daniel er 31 år gammel, og har vundet tre bronzemedaljer i længdespring, i London 2012 og igen i Rio...

Katrine Koch Jakobsen: Olympisk atlet og forbillede for den nye generation

For godt en måned siden blev OL i Paris rundet af med en afslutningsceremoni på det olympiske stadion, Stade de France. I dagene forinden var arenaen fyldt med verdensklasse atleter, som kæmpede i hver deres forskellige discipliner, og blandt dem var fire danskere. Simon Hansen og Ida Karstoft stillede op i henholdsvis 100-meter og 200-meter sprint men måtte desvære vende tomhændet hjem uden nogen form for succes. Og så var der de to danske kaste-atleter. Lisa Brix Pedersen som akkurat gik glip af diskos finalen, og til sidst den mest succesfulde atletik dansker ved årets OL, hammerkasteren Katrine Koch Jakobsen.  Katrine kastede sig videre fra kvalifikationsgruppen med et kast på 73.09 meter og dermed kunne hun kalde sig olympisk finale-deltager. I kølvandet på legene er Katrine vendt hjem til en ny virkelighed. Lige pludselig er der en helt ny opmærksomhed på hende som atlet og der er en forventning om hun i fremtiden skal være med helt fremme i international hammerkast. Jeg mø...