Årets OL åbningsceremoni er nu veloverstået. Niklas Landin og Anne Marie Rindom fik vist den danske fane frem på smukkeste vis, og Celine Dion fik sunget legene i gang. Men nu er der fuld fokus på de sportslige præstationer.
Danskerne:
I dag skal vi have en del danskere i aktion, og blandt dem er et af vores medaljehåb, nemlig Sverri Nielsen som stilling op i singlesculler kategorien i roning.
Sverri kommer fra et EM i foråret hvor han for alvor kunne snuse til medaljerne, men måtte se sig slået på stregen og måtte nøjes med en 4.plads. Sverri vandt i 2021 EM-sølv, så helt fjern er ideen om medaljer til de store stævner dog ikke. Sverri kan fanges på TV2 og TV2 Play
Udover Sverri kommer vi også til at se en række andre danskere i vandet i dag. De skal dog ikke ro, men derimod svømme. Klokken 11 hopper Helena Rosendahl Bach i bassinet når hun skal ud i sit indledende heat i 100m butterfly. Her går de 16 hurtigste videre til semifinalerne som finder sted i aften klokken 20.30. Også den danske kvindelige 4x100 m fri skal i aktion. Det skal de klokken 12.15 når de svømmer deres heat. Her har de direkte mulighed for en finale plads som finder sted i aften 21.30. Stryg ind på DR for at følge svømmedamerne
Når de danske kvinder er kommet godt op af vandet, har fået føntørret håret og fået lidt normalt tøj på igen så kan de med fordel, mens de går og venter på en potentiel (semi)finale tage et smut forbi det olympiske tennis center. Her kan de nemlig fange Clara Tauson, når hun spiller sin første kamp klokken 13.30 mod canadiske Bianca Andreescu. Clara er godt 100 pladser foran Bianca på verdensranglisten og må derfor anses som favorit til opgøret, men går vi blot 5 år tilbage i tiden så vil vi finde Bianca som vinder af US Open. Det taler for et spændende opgør som kan følges på DR.
Godt nok er mændenes Tour De France kun sluttet for en lille uge siden, men allerede i dag får vi igen cykelløb i verdensklasse at se. Klokken 14.30 ruller kvinderne ud på den olympiske enkelstart og omtrent to timer senere gør mændene det samme. Blandt kvinderne er Cecilie Uttrup Ludwig og Emma Norsgaard Bjerg at finde mens Mikkel Norsgaard Bjerg og Mattias Skjelmose stiller op hos herrerne.
Hverken de danske kvinder eller herrer regnes blandt de umiddelbare favoritter til medaljer, men hvis jeg skal komme med et bud på en dansk succes historie så går jeg med Mikkel Bjerg. Mikkel har ikke kørt Tour De France i år og kommer super frisk ind til legene. I modsætning til en række af de direkte konkurrenter som Remco Evenepoel og Wout Van Aert. Godt nok er italienske Filippo Ganna og britisk Joshua Tarling at finde på startrampen, som heller ikke har kørt Touren, men optimistisk set har Mikkel Bjerg en lille chance for at blande sig i toppen i dag. Løbet kan ses på DR.
Klokken 21.00 indleder de danske håndboldherrer deres turnering mod de franske værter. Der er lagt op til et topopgør mellem de sidste to olympiske finalister og de nuværende europamestre fra Frankrig og de danske verdensmestre. Der er tale om en gruppekamp, og resultatet er derfor ikke definitivt for dansk medaljejagt, men Nikolaj Jacobsen og hans tropper vil uden tvivl håbe på en god start på legene. Kampen kan følges på DR
Spændende bliver det at følge Thomas Arnoldsen som træder ind i truppen som det enste nye navn, slutrundemæssigt. Thomas har været en uhyre vigtig spiller for danske GOG i denne sæson og anses som et af de største talenter i dansk håndbold for tiden.
Også de danske badmintonspillere skal i aktion i dag. Den danske damedouble bestående af Maiken Fruergaard og Sara Thygesen tager i mod koreanske Baek/Lee klokken 20.20. Viktor Axelsen skal på banen klokken 21.20 mod nepalesiske Prince Dahal og den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup træder ind i den olympiske badminton turnering klokken 22.00
Sidst men ikke mindst skal Jonathan Groth spiller 1/32 finale i bordtennis turneringen klokken 20.45 mod Luka Mladenovic fra Serbien.
Resten af verden:
Carlos Alcaraz starter I dag sin olympiske single-turnering klokken 14.00, godt en time efter hans landsmænd har spillet mod Australien i herrernes basketball turnering. Også Danil Medvedev, Tsisipas, Taylor Fritz og Djokovic indleder deres single-tennisturnering.
Mændenes basketball turnering får ikke blot spansk og australsk udtryk, klokken 17.15 løber værterne nemlig på banen mod Brasilien. Her bliver det ekstremt spændende at følge super talentet Victor Wenbamyama, som af mange regnes som det største NBA-talent siden LeBron James. Victor har med sine 224 centimeter en klar fordel overfor sine modstandere, og hans evne til at drible, skyde 3`ere og playmake gør ham til en vigtig brik for de franske basket herrer. Klokken 21.00 går endnu et naturtalent på banen. Græske Giannis Antetekounmpo skal forsøge at stoppe Shai-Gilgeous Alexander og resten af det canadiske hold.
Mændendes fodboldturnering fortsætter i dag. Det gør den blandt andet med et fransk hold som tager i mod Guinea, og Argentina som møder Irak.
Lige under Eiffel-tårnet er der i takt med OL opført et enestående stykke arkitektur. Her skal årets beach volley turnering nemlig foregå. Muligvis den smukkeste baggrunds scene til en beach volley turnering nogensinde. Her skal de garvede brasilianere op i mod Marokko klokken 19.00 i dag. Også vores svenske naboer tager i mod Australien klokken 15.00
Klokken 15.30 og 16.00 spilles der semifinaler i den olympiske herre-rugbyturnering. Senere på aften, klokken 19.45 skal der så spilles finale, alt sammen på Stade De France.
Dagen slutter med Surfing i Haiti klokken 23.00 dansk tid.
Andre nyheder:
OL i Paris kan være slut, før det overhovedet er begyndt for den spanske tennisveteran Rafael Nadal. Hans træner, Carlos Moya, fortæller, at Nadal har fået en lårskade under træning onsdag.
“Han mærkede lidt ubehag onsdag morgen”, siger Moya. - “Senere på dagen blev det værre, og han besluttede at stoppe for at undgå yderligere skade”.
Rafael Nadal måtte derfor holde sig i ro torsdag, hvilket ifølge Moya var det mest forsvarlige valg. Hans nærmeste vil vurdere hans tilstand igen fredag og lørdag.
Nadal deltager i herresingle ved OL og skal sågar også spille herredouble med landsmanden Carlos Alcaraz. Nadals første kamp i single er mod ungarske Márton Fucsovics, og hvis han vinder, skal han møde Novak Djokovic i anden runde.
I går blev det første tilfælde af doping ved årets lege bekræftet. Den irakiske judokæmper Sajjed Sehen har afleveret en prøve med spor af to anabolske steroider. Herunder dianabol og boldenon Sehen blev testet tirsdag, og torsdag kom så svaret.
Sajjed er dermed med øjeblikelig virkning suspenderet fra Paris legene.
Denne artikel er skrevet af August Willadsen.








Kommentarer
Send en kommentar