Gå videre til hovedindholdet

Mellemøstens indtog i sporten - velkomst artikel

Velkommen til en serie af artikler, 

som skal være med til at belyse og nuancere debatten om Mellemøstens indtog i sportsverden. Artiklerne tager udgangspunkt i Saudi Arabien, og er delt op i små bider fra et semester-projekt fra Roskilde Universitet. Artiklerne skal agere som kritik overfor de mellemøstlige investorer, men i lige så stor grad overfor de vestlige sportsaktører. 


På en FIFA-kongres, en kold december aften, i Zürich kunne den daværende FIFA-præsident Sepp Blatter, fra sit podie, åbne en konvolut med ordet ”Qatar” med små sorte bogstaver. 


Det betød, at Qatar var blevet valgt som værtsnation til VM 2022. En FIFA-jury bestående af 22 medlemmer, var af den ene eller anden grund overbevist om at miniputnationen Qatar, absolut skulle stå for den største sportsbegivenhed på kloden, frem for en etableret sportsnation i form af USA.  


Da værtskabet for den 22.udgave af mændenes VM i fodbold blev givet til den arabiske ørkenstat Qatar, var der mange inde for sportsverden, der løftede på øjenbrynene og gned sig i øjnene en ekstra gang. 


På daværende tidspunkt, i 2010, lå Qatar som nummer 99 på FIFA`s (det internationale fodboldforbund) internationale rangliste, og stod dermed til at skulle blive den suverænt dårligste, rent sportsmæssige, nation til at afholde et VM i fodbold for herrer. 


Hvis vi krydrer det med en juni-juli måned, hvor VM normalt afholdes, med 50 graders varmt vejr, og en nærmest ikke eksisterende fodboldkultur eller infrastruktur, så skulle man tro, at Qatar var på dybt vand, når det kom til at vinde rettighederne til at afholde VM i fodbold. Men på forunderlig vis så lykkedes det den qatarske VM-delegation at vinde over både USA og Australien i kampen om VM-værtskabet. 

 

Sporten har igennem tiden været finansielt og organisatorisk domineret af vesten, men de seneste par årtier har vi været vidne til en stor forandring. Oliestaterne på den arabiske halvø er nemlig begyndt at poste umenneskelige mængder af penge i sportens verden. 


Både for at hvidvaske deres image som et land med menneskerettigheds problemer og undertrykkelse, men også for at underholde sit folk og lukke munden på de politiske modstandere. Men Mellemøsten var ikke de første til at benytte sig af sporten som politisk værktøj. 


Der er et hav af eksempler på nationer og statsledere i tidens løb som har brugt ”sportswashing” som politisk strategi, og som ynder at benytte sporten og kroppen til at fremme deres image. 


Siden årtusindeskiftet har vi dog set en håndfuld mislykkede forsøg på at bryde ind på, eksempelvis, fodboldmarkedet. Kina har forsøgt sig med en fodboldliga i verdensklasse, og Japan har forsøgt sig med køb afdankede verdensstjerner i deres karrierers efterår. Men historien tager en 180-graders vending i 2010  

 

Det skulle blive et skelsættende øjeblik i sportens historie. Det var her den brede befolkning første gang rigtigt blev bekendt med begrebet sportswashing, og det var i årene efter at diskussionen om, sammenhængen mellem, sport og politik blusede op. 


En diskussion som kom til at handle om menneskerettigheder, eller mangel på samme, om soft power og om geopolitik. Men i bund grund en diskussion som man med fordel kunne have bragt op lang tid før. 


Sport og politik har nemlig været viklet ind i hinanden i flere århundreder, og det er bestemt ikke tilfældigt at Qatar og Saudi Arabien har så stor succes med deres sportswashing nu om dage. Vi har nemlig fra vestlig side selv tilladt, at sporten kunne blive politisk, og vi har dermed kun os selv at takke, for den retning sportens verden er på vej i. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Danmarks første PL guld: Alexander Hillhouse svømmer sig i historiebøgerne.

Torsdag d.29 august blev en historisk dag for dansk parasport og ikke mindst for den 20-årige svømmer Alexander Hillhouse. Klokken 18.30 skulle han svømme finale i butterfly på 100 meter distancen, og det endte med en sejr og dermed en guldmedalje til Alexander. Danmarks første medalje ved årets PL er hermed i hus. Før Alexander kunne deltage i finalen skulle han i gennem et indledende heat fra morgenstunden af. klokken 10.30 stod Alexander og hans 6 konkurrenter klar til at hoppe i vandet i La Defense Arena. Blandt dem var brasilianske verdensrekord-holder og Paralympisk mester Gabriel Bandeira, som på forhånd var spået gode chancer for medalje. Startskuddet lød og løbet var i gang. Alexander lagde stærkt ud, og allerede ved 25 meter var han forrest i feltet, med Bandeira lige i hælene. Ved vendingspunktet var Alexander fortsat i spidsen, og på de sidste 50 meter kunne man fornemme at Alexander godt vidste den var hjemme. Danskeren cruisede hjem og tog en førsteplads i Heat 2 i tiden ...

Optakt til de Paralympiske Lege: Danmark sender Nordens største delegation afsted til Paris.

De Olympiske Lege 2024 er et overstået kapitel, og den olympiske flamme er nu på vej til USA og mere specifikt til Los Angeles, som har privilegiet af at afholde legene i 2028. Men før vi kommer så langt er der en stor begivenhed som skal findes sted i Paris inden længe. Der er naturligvis tale om de Paralympiske Lege. Para atleter fra hele verden skal dyste i 22 sportsgrene i arenaer rundt om i Paris. Præcis ligesom de olympiske atleter gjorde for kort tid siden. Det hele bliver skudt igang med en åbningsceremoni d.28 august, og det bliver med en historisk stor dansk PL-delegation. Hele 32 atleter skal repræsentere Dannebrog ved årets lege i Paris. Her hos Sport & Debat får du en gennemgang over de 32 atleter, og et bud på hvem du skal holde øje med, samt hvem vi skal sætte vores lid til at hente medalje hjem til Danmark. Den første atlet jeg gerne vil fremhæve er Daniel Wagner . Daniel er 31 år gammel, og har vundet tre bronzemedaljer i længdespring, i London 2012 og igen i Rio...

Katrine Koch Jakobsen: Olympisk atlet og forbillede for den nye generation

For godt en måned siden blev OL i Paris rundet af med en afslutningsceremoni på det olympiske stadion, Stade de France. I dagene forinden var arenaen fyldt med verdensklasse atleter, som kæmpede i hver deres forskellige discipliner, og blandt dem var fire danskere. Simon Hansen og Ida Karstoft stillede op i henholdsvis 100-meter og 200-meter sprint men måtte desvære vende tomhændet hjem uden nogen form for succes. Og så var der de to danske kaste-atleter. Lisa Brix Pedersen som akkurat gik glip af diskos finalen, og til sidst den mest succesfulde atletik dansker ved årets OL, hammerkasteren Katrine Koch Jakobsen.  Katrine kastede sig videre fra kvalifikationsgruppen med et kast på 73.09 meter og dermed kunne hun kalde sig olympisk finale-deltager. I kølvandet på legene er Katrine vendt hjem til en ny virkelighed. Lige pludselig er der en helt ny opmærksomhed på hende som atlet og der er en forventning om hun i fremtiden skal være med helt fremme i international hammerkast. Jeg mø...